Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores profil

Børnehuset Spiren er en kommunal integreret institution med plads til 65 børn, fordelt på 2 stuer i vuggestuen og 2 stuer i børnehaven. Vi har gode fysiske rammer og en stor legeplads med masser af træer. Vuggestuen har desuden sin egen legeplads. Vi ligger tæt på Ølby station og de fleste af vores børn går videre til Asgård skole og Køge privat skole 
. Vi er en del af område Asgård/Kirstinedal som består af 7 andre dagtilbud med fælles bestyrelse og fælles områdeleder.

Vi arbejder anerkendende og nærværende med stor respekt for det enkelte barns behov. At føle sig tryg og godt tilpas er grobund for al udvikling. Derfor har vi stor fokus på at skabe samspil, hvor man føler sig tryg til at være og blive sig selv.

Vi lægger vægt på at komme hele vejen rundt om barnet og tilbyder derfor forskellige aktiviteter, som tager udgangspunkt i børnenes interesser og kompetencer. Vi vægter børnenes leg højt. Der er stor læring og udvikling i legen. Så vi sørger for at skabe både tid og rum til denne. Og leger selv med.

I alt hvad vi foretager os, tager vi udgangspunkt i barnets kompetencer, behov og ressourcer og vi inddrager børnene så meget som muligt i hverdagen og følger børnenes spor.

Læreplanstemaerne er en integreret del af hverdagen hos os. Vi tænker bevidst alle dele af læreplanstemaerne ind i vores indretning og udsmykning og hver gang vi fortager os noget med børnene.

Vi prioriterer forældresamarbejdet højt. Og ser os som ligeværdige samarbejdspartnere.

Vi er en personalegruppe som har arbejdet sammen i en del år. 50 procent af personalet er uddannede pædagoger og 50 procent er dygtige medhjælpere. Vi har egen daglig leder og en uddannet køkkendame som står for sund bæredygtig og økologisk mad.