Kommunikationsstrategi i Børnehuset Spiren
I forbindelse med indførelsen af AULA som kommunikationsplatform i Børnehuset Spiren, har vi udarbejdet en overordnet kommunikationsstrategi.
Forældre får adgang til AULA den 25. januar 2021.
Kommunikationsstrategien.
- Alt skriftlig kommunikation til og fra forældre foregår via AULA.
- Når der kommunikeres med forældre, foregår dette via ”beskeder” i AULA. Indholdet i beskeden skal være kort og præcis. Ved akutte situationer ringer personalet til forældre.
- Vi har en forventning om at alle forældre er på AULA og orienterer sig i beskeder/overblik hver dag.
- Forældre grupperes ud fra deres barns placering i Firkløveret, så forældre kun modtager relevante beskeder/opslag i forhold til deres eget barn. F.eks. stuevis eller hvis barnet er i en naturgruppe, motorikgruppe osv.
- Diverse opslag med deadlines, f.eks. i forhold til ferier, skal ud to uger før svarfrist, så forældre kan nå at planlægge herefter.
- Når forældre skriver til personalet, skal de have hurtigt svar. For at sikre denne proces skriver forældre til alle medarbejdere på stuen og ikke kun en enkelt medarbejder.
- Personalet bestræber sig på at skrive om aktiviteter på tavlen ved døren eller i bogen et par gange om ugen.